Dessert Vafler med Fuldkorn

Nemme og lækre dessert vafler. Kan laves med eller uden fuldkorn og der er endda en glutenfri version. Vaflerne kan sødes mere end jeg har gjort i opskriften, men jeg foretrækker i stedet at tilbehøret er sødt, f.eks. mælkefri is, frisk frugt, chokoladesauce og finthakket chokolade som vist på billedet.

Jeg har brugt mit vaffeljern fra Tefal Snack Collection til at lave disse skønne belgiske vafler. Det er et genialt vaffeljern; slip let funktion, nemt at rengøre og så kan pladerne skiftes ud til f.eks. toastplader (som medfølger), paniniplader, donutsplader, pandekageplader osv.

dessertvafler

Opskrift til 8 belgiske vafler

300 ml mandelmælk*

1 lille moden banan

1 tsk. vaniljepulver

1 tsk. kardemomme

1 tsk. bagepulver

1 knivspids havsalt

1 spsk. kokossukker eller rørsukker

25 gram havregryn

200 gram fuldkornsspeltmel ELLER 100 gram havremel + 100 gram rismel (evt. fuldkorn) for glutenfri version**

*Eller anden plantemælk, f.eks. havremælk, rismælkhampemælk eller sojamælk

**Du kan også bruge f.eks. 100 gram hvedemel + 100 gram fuldkornsspeltmel

Mandelmælk og banan blendes grundigt sammen, enten i en skål med en stavblender eller i en blender. Vaniljepulver, kardemomme, bagepulver, havsalt og kokossukker tilsættes og blendes med. Havregryn blendes også med, og til sidst tilsættes mel lidt efter lidt. Blend hele dejen godt igennem.

Lad gerne dejen stå og trække i omkring 15 minutter inden brug.

Varm vaffeljernet op indtil den grønne lampe lyser. Hæld ca. en dl dej per plade og luk vaffeljernet i. Lad vaflerne bage indtil den grønne lampe igen lyser grøn. Fortsæt med hele dejen.

Server dine vafler med f.eks. sojais (kan købes i de fleste større supermarkeder), risis (kan købes i 7/11), sorbet eller bananis. Sammen med frisk frugt, chokoladesauce og finthakket chokolade.

Du kan også servere med agavesirup eller sukkerfri marmelade. 

Tip: Du kan nemt lave en sukkerfri chokoladesauce ved at blende 1 moden banan med 1 dl plantemælk og 1 spsk. usødet kakao.

dessertvafler2

—- Indlægget kan indeholde affiliate links, hvilket vil sige, at hvis du køber nogle af de varer jeg linker til, får jeg et mindre beløb af virksomheden bag. Pengene bliver brugt på at drive denne side. Jeg linker altid kun til produkter jeg selv bruger og anbefaler —-

2 thoughts

Kommenter

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s